mandag den 28. januar 2013

Dans, af hjertet, dans

Jeg har været ude at danse. Sammen med mine to piger. Groove by P - Pernille - en inspirerende danselærer, som gav den gas.

Jeg følte mig helt som hende her:


Men så nok mere sådan her ud:


Og det var da totalt fedt. God motion, frihed i kroppen og mange smil på læben og tak for ingen svære dansetrin og koreografier. Jeg meldte mig staks som hendes discipel.

onsdag den 23. januar 2013

Onsdagmorgenraseri

Der er VIRKELIG mange ting at være rasende over.

Her til morgen er jeg for eksempel rasende over:

- at det er onsdag og ikke lørdag

- at Walter kl 7 beder mig om at klippe hans hår (gider virkelig ikke, men kan jo for pokker ikke sende ham til Polen med nakkehår så langt, så man kan flette fletninger med det)

- at børnenes cykler er i stykker

- at jeg skal køre børnene i skole som følge af cykler, der er i stykker

- at det er vinter og ikke sommer

- at jeg har kronisk kolde tæer.

- at jeg skal rydde op

- at jeg skal i tøjet

- at der er reklamer i radioen

Og sid nu ikke der og bliv bedrevidende. At jorden er ved at dø, og at der er nogle der lige har mistet nogen, og der er folk i Afrika, der har aids. Ved da godt, det ikke er en skid synd for mig. Men det føles godt at klynke. Har det allerede bedre.

Således opløftet kan du nu, kære læser, have en dejlig onsdag.


onsdag den 16. januar 2013

Om at få en ny gammel ven

I dag er en stor dag. Så stor at bloggen skal genoplives efter vinterdvalen.

Idag er jeg blevet venner igen med en gammel ven. En ven som var god til at bage grøn marzarinkage. En ven som tissede i bukserne, når det blev for sjovt.

En ven som jeg kyssede fodbolddrengene med. Dem som besøgte den lille by Tårs, når der var Vendelbo cup, som var sommerferiens højdepunkt. En ven som kunne skræppe op og var rap i replikken, men blød som en teddybjørn bag ved den skarpe tunge.

En dag ringede hun på vores dør. Igennem de blyindfattede tonede ruder ved fordøren så jeg hende stå. Med et bredt smil. Hun havde siddet model for en frisør. Lokkerne var faldet for en frisure med bib bop i den ene side og langt pandehår i den anden. Jeg stirrede længe på hende, husker jeg. Hun havde mod.

Det turde jeg ikke. Tør vist stadig ikke sådan noget vildt noget.

Hun havde engang en kæreste. Hvis mor havde et kraftigt overbid. Hun elskede at efterligne hendes dialekt OG hendes overbid. Især da de havde set Hitchcocks "Fuglene".

Hun var sjov og modig.

Det er hun stadig.